Kvit smøgerne og forlæng dit liv
Selvom andre har banket dig i hovedet i flere år og sagt, at du skal stoppe med at ryge, så er du gang på gang faldet i. Og der har altid været en masse undskyldninger for hvorfor – og dem vil du altid kunne finde. Men nu er det på tide, at du prioriterer din egen sundhed og stopper med at ryge for din egen skyld.
Rygning er skidt for dit helbred
Selvom det sikkert ikke var en af overvejelserne, dengang du begyndte at ryge, er det i løbet af de seneste årtier blevet almen viden, at rygning er skidt for både helbred og sundhed. Du ved det også godt selv, men tænker måske ikke nærmere over, det når du tager en tilfredsstillende smøg efter en lang dag. Men du vil helt sikkert kunne mærke forskel, når du har taget skridtet og er kommet af med rygningen.
Mere overskud og energi
Når du er holdt op med at ryge, vil du kunne mærke en tydelig forskel på dit helbred og din sundhed generelt, og dette vil du opleve inden for kort tid. Oftest oplever folk, der er stoppet med at ryge, at de får mere energi, færre sygdomme og mindre hoste. Mange opleveler også skærpet lugtesans og smagssans. Derudover mindskes risikoen for både blodpropper og kræftsygdomme, førstnævnte allerede inden for 24 timer efter et rygestop.
Dette vil du opleve, når du stopper med at ryge
Selvom du vil komme til at opleve mere energi og bedre sundhed, tager det lidt tid, og det er typisk her, at det er svært ikke at falde tilbage til den dårlige vane med rygning igen. Mange oplever, at deres morgenhoste forværres og vælger derfor at ryge igen, da de mener, at så forsvinder denne hoste. I løbet af et par uger og op til et par måneder vil lungekapacitetens iltoptagelse forbedres, og du vil kunne præstere bedre rent fysisk og mærke en væsentlig forskel.
Dit rygestop er godt for andre
Derudover gavner det også dine omgivelser, f.eks. hvis du har hjemmeboende børn. Andres helbred bliver nemlig også ramt af din rygning. Så om ikke andet: så stop rygningen for dine børns skyld. Det sundhedsmæssige og stressaftagende overskud du vil opleve vil uden tvivl også tilgodese andre omkring dig.