Sådan får du råd til den dyre designertaske

Har du altid drømt om en af de dyre tasker fra Chanel, Louis Vuitton eller Balenciaga, men aldrig formået at få drømmen opfyldt grundet de ekstremt høje priser? Så kan der være hjælp at hente. Vi har her samlet lidt tips og tricks til, hvordan du kan få drømmen til at gå i opfyldelse.

Køb taskerne brugt

Selvom det giver sig selv i mange af tilfældene, med de førnævnte mærker, så kan der være store besparelser i at købe taskerne brugt. Ofte vil den tidligere ejer have passet uhyggeligt godt på tasken, hvilket naturligvis blot er til din fordel. Undtagelsen her er dog eksempelvis de Chanel tasker, som udelukkende er steget i værdi, siden produktionen af taskerne stoppede. I disse tilfælde vil de brugte Chanel tasker koste mere, end hvad udsalgsprisen i butikkerne lød på i sin tid.

Der findes i Danmark mange forskellige sider, hvor du kan købe brugte designertasker. Af de mest populære kan nævnes:

  • DBA (Den Blå Avis)
  • Gul Og Gratis
  • CPH Brandshop
  • Facebook sider (lokale såvel som nationale)

Sidder du med en drøm i maven om en helt specifik taske, så prøv at kigge ovenstående muligheder igennem.

Forsøg at betale for taskerne ved hjælp af afbetaling

Selvom det kan være svært, hvis du handler taskerne brugt, så anbefaler vi dig, at betale for taskerne vha. en afbetalingsaftale. Dette kan dog som hovedregel kun lade sig gøre i butikkerne.

Ved at købe din taske på afbetaling, skal du ikke have det fulde beløb op af lommen med det samme. Det kan derfor virke markant mere overskueligt at skulle betale eksempelvis 1000 kr. pr. måned i 15 måneder end at skulle hive 15.000 kr. op af sparegrisen med det samme.

Før du indgår en sådan aftale, er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke omkostninger der eventuelt kommer oveni.

Lån penge til forbrug

En helt anden løsning er, at du låner penge til forbrug. Et forbrugslån er egentlig blot et lån, som skal bruges til ens private forbrug. Begrebet spænder vidt, og det er reelt set kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad lånet må bruges på. Lån penge til forbrug, hvis du føler, at det er det rigtige at gøre, og du inden for en overskuelig fremtid kan betale lånet af. Jo længere tid lånet får lov til at hænge dig over hovedet, desto højere renteomkostninger vil der komme på lånet. Det kan derfor godt være en dyr løsning i forhold til en afbetalingsaftale.

Slutteligt råder vi dig til at tænke over, hvor vigtigt sådan en dyr designertaske er for dig. Vil en dyr taske i virkeligheden gøre dig lykkeligere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.