LivsstilMad

Spar tid på den daglige madlavning

I en travl hverdag kan man hurtigt fristes til at købe noget hurtigt mad, og oftest er dette ikke den sunde løsning, der er tale om. Du kan heldigvis komme af med denne dårlige vane med nogle få, men rigtig gode, tips, som også gør godt for din families sundhed.

Forberedelse er vejen frem

I stedet for hurtigt købemad kan du lave hurtig mad selv og spare en masse tid. Forbereder du dig godt, så kan du ikke kun spare tid, men også spare rigtig mange penge hver måned.

Det kan du forberede

Ved du, at du skal have frikadeller til aftensmad, kan du snildt lave frikadellefarsen aftenen i forvejen, så du blot skal stege frikadellerne, når du kommer hjem efter en lang og travl dag. Du kan også snitte grøntsager i forvejen, hvis du skal have kødsovs eller andet med grøntsager, så det er lige til at hive ud af køleskabet, når du skal bruge det. Hvis du har masser af plads i din fryser, kan du sørge for altid at lave ekstra mad som f.eks. lasagne og fryse halvdelen ned. Dermed slipper du for at lave mad hver dag.

Madplaner fungerer

En måske lidt overset tidsrøver er indkøb. Man bruger utrolig meget tid på at handle dagligvarer.

Vi kender det alle sammen: tanken om hvad søren man skal lave til aftensmad. Du kan spare dig selv en masse tid ved at sætte dig ned, f.eks. hver lørdag, og lave en madplan for den kommende uge. Så kan du handle det hele på én gang i stedet for at skulle afsted til supermarkedet flere gange om ugen. Du skal dog medregne et besøg i supermarkedet midt på ugen for at hente friske grøntsager og mælk, da det ikke kan holde lige så længe som andre dagligvarer.

Endnu en fordel ved madplaner

Hvis du har en oversigt over, hvad du skal spise i løbet af ugen, kan du sørge for at få en masse sundhed ind i dine madvaner i form af frugt og grønt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *